MENU
Aula_close Layer 1

Tilsynsrapport 2019

1. Selvregistrering

År:

2019

Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret?

Ja

Overholder institutionen reglerne for befordring af børn?

Ja

Overholder institutionen kravene i bekendtgørelsen om legetøjsstandard?

Ja

Overholder institutionen reglerne om røgfri miljøer?

Ja

Overholder institutionen Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner?

Ja

Overholder institutionen anvisningerne i Fødevarestyrelsens vejledning om godkendelse af køkkener?

Ja

Har institutionen udarbejdet en børnemiljøvurdering inden for de sidste 2 år?

-

På hvilke datoer afholder institutionen de op til 7 mulige lukkedage?

1. maj, 30. maj (kr. himmel), 5. juni (grundlovsdag), 23., 27, 30. og 31. december 2019

Er institutionens lukkedage planlagt i overensstemmelse med Københavns Kommunes retningslinjer for lukkedage?

Ja

Hvor mange pædagogiske dage (dage hvor hele personalegruppen er samlet i udviklingsøjemed) har I afholdt i det forløbne år?

0

Er der gennemført en APV i institutionen indenfor de sidste 2 år?

Ja

Er der særlige sundhedsmæssige problemstillinger i jeres institution?

Ja

Arbejder I indenfor de mål og rammer der er beskrevet i "Målsætninger for fritidshjem og KKFO'er"?

Ja

Overholdes reglerne for medicinhåndtering?

Ja

Overholder institutionen lovgivningen for journalisering, arkivering og brug af netværksdrev?

Ja

Har I sikret, at der er lavet arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for jeres faremærkede produkter?

Ja

Har institutionen en beredskabsplan?

Ja

Gennemføres der to årlige brandøvelser i institutionen?

Ja

Følges brandøvelserne op af en skriftlig evaluering?

Ja

Har institutionen valgt at arbejde med temaerne i den pædagogiske læreplan for dagtilbud?

-

Har institutionen valgt at arbejde med de seks kompetenceområder, der gælder for børnehaveklassen i perioden fra børnenes start i KKFO'en eller fritidsinstitutionen frem til skolestart?

Ja

Afsluttet:

Ja

Selvregistreringstidspunkt:

19-08-2019

Selvregistrering gennemført af:

Thomas Moltke

 

2. Faglig dialog

Sociale relationer – barn/voksenkontakten

Indsats:

Vedligeholdelse af indsats

Begrundelse:

Nedenstående observationer er et udpluk af pointer det vil være nyttigt at arbejde videre med ift. FI Lundehus pædagogiske praksis indenfor nærværende pejlemærke. Ligeledes indskrives opmærksomhedspunkter fra den faglige dialog

Der er observeret på de fire matrikler Søgård, Græshoppen, Skrammellegepladsen og Pomfritten.

Det opleves at der generelt i FI Lundehus er en positiv og rar stemning og de voksne observeres at være smilende og lydhøre i dialogen med børnene. Der observeres en praksis hvor de voksne er opmærksomme på børnenes behov for nærvær og fysisk kontakt. Det observeres at mange voksne med kropssprog og tale viser at de forstår børnene og er der for dem, hvis de har brug for det. Dette sker primært gennem øjenkontakt og dialog. Eksempelvis observeres flere situationer hvor det lykkes godt. Et konkret eksempel på voksnes empati og nærvær, er et barn som bliver trøstet efter et fald på hoppepuden, som bliver trøstet af en voksen som tager barnet på skødet og viser omsorg for barnet, ved at holde om det indtil det går bedre. Andre eksempler på nærværende voksne viser medarbejdere som om enten under rolige aktiviteter eller lege med høj intensitet, tilbyder deres hjælp når børnene enten er kede af det eller af andre grunde har brug for hjælp.

Der opleves mindre variationer i graden af sammenhængen mellem planlagt aktivitet og efterfølgende praksis. f. eks observeres det at der på ugeplanen er skrevet bål som aktivitet, dog observeres der ikke aktiviteter omkring bålet men derimod en aktivitet på området ved siden af bålpladsen, hvor børnene får til opgave at planere et jordstykke med spader og river. Børnene deltager engageret i at ordne jorden og børnene bliver længe i aktiviteten.

Det observeres at der i institutionens er en tydelig struktur og organisering f. eks rammer for aktiviteter, som børnene kan vælge at deltage i. De voksne opleves at være opsøgende i kontakten med børnene, og i at guide børnene i forskellige sammenhænge. F. eks ved skift mellem aktiviteter og forbindelse med at de bliver hentet på Lundehusskolen, hvor der observeres voksne som er opmærksomme på det enkelte barn, og hvor de voksne giver sig gode tid til at tale med børnene mens de venter på at alle børn er kommet ud fra klasserne.

Institutionen fortæller at der som udgangspunkt altid er sammenhæng mellem planlægning og aktivitet, og der i forbindelse med overstående eksempel er tradition for at børnene skal vælge hvordan de vil deltage i aktiviteter, lege eller praktiske opgaver. I arbejdet med at skabe tydelige rammer for børnene, beskriver institutionen deres organisering med klar rollefordeling og ansvar, f. eks er det altid en fast voksen, som har ansvar for at tager imod børnene og drage omsorg for dem når de kommer fra skole. De øvrige voksne har ansvar for at sætte forskellige aktiviteter i gang, og sørge for at involvere børnene. Institutionen fortæller videre, at de er optagede af at børnene møder det samme tilbud på alle matrikler, og at deres arbejde med en fælles metode er blevet omsat til handlinger i praksis. Et eksempel på dette er en struktur for at arbejde i teams, som har ansvar for de forskellige aldersgrupper. Strukturen skal sikre et styrket fokus på det enkelte barn. Derudover arbejder Fritidsinstitutionen med en metode, som sætter fokus på det enkelte barns trivsel.

Institutionen fortæller at der i LP-regi arbejdes med cases som giver anledning til ændringer og justeringer i praksis. Eksempelvis har en evaluering ført til at man ændrede på opsamlingsstedet ved Lundehusskolen, da der var behov for at skabe mere ro omkring modtagelse af børnene i overgangen fra skole til fritidsinstitution. Børn som havde det svært i overgangen, har ligeledes ført til ændringer af praksis og har givet anledning til pædagogiske overvejelser. I den forbindelse har der været en overordnet evaluering på børnenes start i institutionen, som har givet anledning til at arbejde med at skabe rammer for en god start.

Institutionen fortæller at der er bevidsthed om den voksnes rolle, og der løbende arbejdes med den voksnes ansvar for at være bevidste i deres relation til børnene. I den forbindelse er det også beskrevet i Fritidsinstitutionen, at der indenfor opgaven med pejlemærket skal have øje for at opsøge børn som ikke selv tager et initiativ, således at alle børn involveres og tilbydes både kontakt og deltagelse.

Institutionen fortæller at LP-modellen er styrende for den fælles tilgang ift. arbejdet med pejlemærket på matriklerne.

Begrundelse: Det vurderes at institutionen har gjort en særlig indsats i arbejdet med sociale relationer som har sat tydelige spor i praksis f. eks Teamopdeling, systematiske arbejde med LP-modellen omkring forbedring af praksis i forhold til pejlemærket.

Anbefaling:

At pædagogisk leder planlægger en proces for hvordan arbejdet med Børnemiljøvurderingen kan omsættes i praksis i fritidsinstitutionen.

Indsats:

Vedligeholdelse af indsats

Begrundelse:

Nedenstående observationer er et udpluk af pointer det vil være nyttigt at arbejde videre med ift. FI Lundehus pædagogiske praksis indenfor nærværende pejlemærke. Ligeledes indskrives opmærksomhedspunkter fra den faglige dialog

Det observeres at FI Lundehus har arbejdet med det inkluderende læringsmiljø på matriklerne, og der er sket forbedringer i børnenes muligheder for at indgå i lege og aktiviteter i fællesskab med andre børn. Der observeres mange konkrete eksempler på vokseninitierede lege og fællesskaber, som børnene kan vælge at være en del af, og der er bredde de aktiviteter som tilbydes børnene. Samværet bærer præg af at voksne understøtter børnene i positive fællesskaber i lege faciliteret af voksne f. eks Høvdingebold og Cheerleading men også i de mange situationer, hvor de voksne understøtter børnenes deltagelse i andre aktiviteter der enten er planlagte eller spontane f. eks forskellige kort- og brætspil. Der observeres en voksen som spiller skak med et barn. I samme lokale er der et LEGO-værksted som bl.a. er afskærmet af en reol. Tre børn er i gang med at bygge forskellige ting i LEGO. Et af byggerierne har der været arbejdet på i længere tid. I den anden del af lokalet leger tre børn sammen bag et forhæng. Der er en afslappet og rolig stemning i lokalet og tegn på at børnene er fordybet i leg og spil. Dette observeres i længere tid under observationen. Centralt i huset er en voksen optaget af at modtage de børn som kommer fra skole, og sikre de får registreret sig i Kbh-barn. Den voksne har sat brød og vand frem på bordet, hvor børnene efterhånden som de kommer sætter sig ved bordet og taler sammen, eller fordeler sig i huset hvor der bl.a. er stillet perler og ting til smykkefremstilling frem på et af bordene. Den voksne præsentere børnene for forskellige tilbud, som er planlagt for dagen og som giver børnene mulighed for at vælge om de f.eks. vil deltage i at høste grøntsager i haven eller spille bold i salen. Senere på eftermiddagen skal en del af børnene deltage i enten Hockey eller Cheerleading. Der observeres mange eksempler på børnefællesskaber og børneinitierede lege f. eks tre børn er i gang med at gøre rent i et legehus. Med vand og håndkost vasker et barn vinduer og tag, mens et andet barn gør rent inde i huset. Det tredje barn sidder uden for døren og spiser af en rabarber, og børnene taler sammen om hvad der skal gøres og laver aftaler i fællesskab. Det observeres, at der ligger faglige overvejelser til grund for hvordan forskellige børn kan inkluderes i en leg eller aktivitet f. eks ved cheerleadings-aktiviteten, hvor der udover danserne også er en kamerafører i gruppen. Den voksens ansvar for relationen kommer tydeligt til udtryk i fritidsinstitutionen, men kan også være udfordrende. En konkret situation er en gruppe børn som er i gang med et spil sammen med en voksen, og hvor der opstår uro fra de børn som står omkring bordet. Her ender det med at aktiviteten må afbrydes og opløses.

Ved den faglige dialog fortæller FI Lundehus at de har arbejdet med at opnå en optimal personalesammensætning og fordeling af voksne ift. at tilgodese alle børn i den aktuelle børnegruppe. Dette kommer tydeligt til udtryk i praksis, hvor der vurderes at være en god fordeling af de voksne i de enkelte huse i forhold til børnegruppen. Der samarbejdes også på tværs af matriklerne f. eks Græshoppen og Søgård. Desuden har der været fælles drøftelser om aktiviteter som går på tværs at matriklerne og "binder" husene sammen styrker samskabelsen på tværs af matriklerne.

De aktuelle projekter i fritidsinstitutionen er Hockey-turnering, Cheerleading-konkurrence og senere på året Just Dance projekt.

Institutionen fortæller at tages udgangspunkt i den aktuelle børnesammensætning på matriklerne i arbejdet med pædagogiske læringsmiljø og udvikling af lokalernes forskellige funktioner, og at fritidsinstitutionen løbende i deres planlægning tager højde for aktuelle behov og opdeling i mindre grupper med en voksen omkring en aktivitet. I forhold til børnenes generelle trivsel har fritidsinstitutionen arbejdet med gennemgang af de enkelte børn mindst en gang om året efter en selvudviklet metode. Denne praksis følges op af konkrete handlinger på enkelte børn/børnegruppe i fritidsinstitutionen. LP-modellen indgår også i dette arbejde.

FI Lundehus fortæller at de í deres praksis med LP-teamet har arbejdet med forskellige udfordringer f. eks at man kan blive "husblind" overfor egen praksis. Et konkret eksempel er en oplevelse af uro i forbindelse med spisning i en ofte meget stor børnegruppe. Dette blev ændret til en løbende spisning i mindre grupper. Børn har brug for at tænke og overveje hvad de vil og udvikle evnen til selv at finde på. Men institutionen giver udtryk for at de oplever at flere børn kan have svært ved det. Der arbejdes derfor i højere grad med at børnenes leg understøttes af voksne i institutionen. På en af matriklerne har der aktuelt været ført statistik med hvilke aktiviteter børnene bruger.

Begrundelse: Det vurderes ud fra ovenstående observationer og pointer fra den faglige dialog at FI Lundehus har gjort en indsats i arbejdet med inklusion og fællesskab, og det har skabt tydelige spor i praksis.

Anbefaling:

At pædagogisk leder planlægger en fælles drøftelse af pejlemærket og at arbejdet med pejlemærket efterfølgende evalueres.

 

Sprogindsatsen

Indsats:

Tilpasning af indsats

Begrundelse:

Nedenstående observationer er et udpluk af pointer det vil være nyttigt at arbejde videre med ift. FI Lundehus pædagogiske praksis indenfor nærværende pejlemærke. Ligeledes indskrives opmærksomhedspunkter fra den faglige dialog.

Det observeres at det sproglige læringsmiljø omkring børnene rummer mange muligheder for at børnene kan tilegne sig sproglige færdigheder og træne forskellige kompetencer indenfor sprog. De voksne er venlige og imødekommende og der opleves god tone i de deres dialog med børnene. Nogen dialoger observeres at være af længerevarende varighed og andre består i korte ordvekslinger eller hvor det overvejende er de voksne som taler.

Det sproglige læringsmiljø: Det observeres at FI Lundehus er kommet langt i deres arbejde med det sproglige læringsmiljø. Nogen steder er man dog lidt længere med indretningen, men der er generelt arbejdet med at indrette zoner hvor børnene kan trække sig tilbage enten alene eller i små grupper. Der er mange eksempler på sprogdidaktiske artefakter på matriklerne i form af billeddokumentation, plakater, bøger og tegneserier som børnene kan vælge at læse i. De strukturelle rammer omkring børnene giver ligeledes mulighed for, at børnene kan fordele sig og samles i mindre grupper enten indenfor eller ude på legepladsen. Dog er der forskelle indenfor de fire matrikler hvilke muligheder der er tilstede for børnene.

Der opleves mange dialoger med børnene omkring det man lige er optaget af, f. eks at høste grøntsager i højbedene og der er eksempler på hvordan de voksne møder børnene og tager udgangspunkt i deres oplevelser som udgangspunkt for dialogen. f. eks et barn er optaget af at måle sig med solsikken og den voksne siger ”se de mange frø” ”dem kan man gemme og så til næste år”.

På flere matrikler er der mulighed for at børnene kan trække sig tilbage og fordybe sig i bøger eller tegneserier. Eksempelvis er der flere steder indrettet hyggelige læsehjørner, og stillet bøger og blade frem som børnene kan vælge at læse i. På en af matriklerne har de voksne skrevet på en tavle, hvilken frugt der serveres pågældende eftermiddag og hvor mange stykker appelsin man må tage.

FI Lundehus fortæller at der har været øget opmærksomhed omkring det sproglige arbejde, i forbindelse med der opleves at være et stigende antal børn som har sproglige udfordringer. Børnene kan blandt andet have svært ved at begå sig i sociale fællesskaber. Derfor arbejdes der med at være tydelig i dialogen til børnene, f. eks at have øjenkontakt og gøre brug af mange gentagelser.

FI Lundehus fortæller videre, at der har været afholdt obligatoriske børnemøder, men at det kan være en udfordring at motivere børnene til deltagelse ved møderne. Dog med undtagelse af et enkelt hus hvor børnene mødes i mindre grupper. I forbindelse med de yngste børn - maj børn hentes der inspiration fra et materiale sprogkasse hvor der bl.a. arbejdes med i dialogisk læsning. En del af personalegruppen har haft kursus i sprog og bevægelses kursus for personale, og de voksne bruger deres viden i praksis ifm. forskellige lege i salen og i skoleklassen.

Endelig fortæller FI Lundehus, at der i alle huse arbejdes med mindre gruppe ved aktiviteter, således at der er bedre plads til dialogen. Der har været arbejdet med arbejdet med et projekt med at bygge en by sammen i Minecraft, et andet sted har børnene arbejdet med at videofilme hinanden og et tredje sted har en børnegruppe indspillet en sang som er sendt til MGP.

Fi Lundehus har i indeværende år ikke haft en fælles drøftelse af sprogindsatsen og der er ikke foretaget en samlet evaluering af sprogindsatsen.

Begrundelse: Det vurderes ud fra ovenstående observationer og pointer fra den faglige dialog at FI Lundehus er i en god proces i deres arbejde med sprog og er optaget af hvordan de kan understøtte de børn som har sproglige udfordringer.

Anbefaling:

At pædagogisk leder planlægger en proces hvor der med udgangspunkt i de 10 understøttende strategier for sprog reflekteres over det fælles sprogsyn, og hvordan det kan se ud i praksis i en aktivitet, - og at det i den forbindelse planlægges hvordan der skal arbejdes systematisk og konkret med børnenes sprog i fritidsinstitutionen f. eks med forskellige sproglege, fortælleværksted og-/eller teater/drama.

At pædagogisk leder planlægger en proces, for hvordan der konkret skal arbejdes med at understøtte den sproglige udvikling hos børn med sproglige udfordringer i FI Lundehus.

At ovenstående indsatser evalueres i Fritidsinstitutionen.

 

Forældresamarbejde

Indsats:

Vedligeholdelse af indsats

Begrundelse:

Nedenstående er et udpluk af pointer, fra tilsynsdialogen ift. FI Lundehus pædagogiske praksis indenfor nærværende pejlemærke. Der er ikke foretaget observationer indenfor pejlemærket.

FI Lundehus fortæller at det prioriteres, at der gives tid til den daglige dialog med forældrene. Forældrene tilbydes rådgivning og sparring ifm. deres barns trivsel og udvikling og der afholdes møder med forældre efter behov. Der er altid mulighed for at komme i kontakt med enten personale eller leder. I de enkelte huse er det en bestemt voksen som har til opgave at tage imod børnene nemlig Sveeper/afkrydser som har den primære telefonkontakt med forældrene.

Forældrene informeres både digitalt via Kbh-barn og i form af opslag i institutionen. Fritidsinstitutionen bestræber sig på at møde alle forældre. Fritidsinstitutionen har evalueret på forældrekontakten. Der arbejdes løbende med at forbedre og vedligeholde den gode relation til forældrene, både i det daglige ved forældrenes gang i fritidsinstitutionen og ved møder og sociale arrangementer.

Fi Lundehus fortæller at de har oplevet en vigende deltagelse ved forældremøder, og man af den grund forsøger at udvikle på mødeformen. Der afholdes er et forældremøde for skolestartere/majbørn hvor der er er god tilslutning, og derudover afholdes der to forældremøder om året. Tidspunkter for afholdelse af møder har været drøftet i forældrerådet, og rådet fandt det bedst at holde mødet tidligt ca. kl. 17.00.

På den faglige dialog drøftes muligheden for at undersøge forældrenes forventninger både generelt og f. eks i forbindelse med afholdelse af forældremøder i fritidsinstitutionen. Fritidsinstitutionen afholder en række sociale arrangementer hvor der er god opbakning og stor deltagelse fra forældreside, og forældrene er derudover gode til at melde sig til forskellige aktiviteter i fritidsinstitutionen.

FI Lundehus fortæller det har et godt og velfungerende samarbejde med forældrerådet og med forældregruppen generelt. På forældrerådsmødet har der bl.a. andet været drøftelser af arbejdet med KIDS og omkring fritidsinstitutionens børnemiljøvurdering.

Begrundelse: Det vurderes ud fra ovenstående observationer og pointer fra den faglige dialog at FI Lundehus har gjort en indsats i arbejdet med Forældresamarbejde, og det har skabt tydelige spor i praksis.

Anbefaling:

At FI Lundehus holder fast i indsatserne omkring forældresamarbejdet og eventuelt planlægger en drøftelse af pejlemærket og de gensidige forventninger til forældresamarbejdet i forældrerådet.

At FI Lundehus genbesøger deres koncept for forældremøder og ud fra en faglig drøftelse har overvejelser om hvordan mødeformen kan udvikles ift. forældredelen.

 

Sammenhæng og overgange

Indsats:

Vedligeholdelse af indsats

Begrundelse:

Nedenstående er et udpluk af pointer, fra tilsynsdialogen ift. FI Lundehus pædagogiske praksis indenfor nærværende pejlemærke. Der er ikkeforetaget observationer indenfor pejlemærket.

FI Lundehus har i samarbejde med børnehavens storegruppe 6 pædagoger som har arbejdet med temaet robusthed ift. flere børn har brug for at træne selvhjulpenthed, og træne i at kunne klare forskellige situationer selv. Derudover arbejdes der med sproget ift. betydning og i forhold til forskellige talemåder, hvor der generelt er brug for hjælp til børnene ift. det store forum og at indgå i større sammenhænge.

Fritidsinstitutionen fortæller at de oplever et stort behov for at træne børnene i grundlæggende sociale forudsætninger, som børnene har brug for i forhold til at begå sig i større sammenhænge med færre voksne. Kompetencer som at klare sig selv i forbindelse med konflikter og generelle områder indenfor selvhjulpenthed, er fokusområder som fritidsinstitutionen selv er er opmærksomme på at træne hos børnene på de forskellige matrikler.

FI Lundehus deltager i Stærkt Samarbejde med Lundehusskolen og beskriver samarbejdet som velfungerende. Lundehusskolen har inviteret personale fra fritidsinstitutionen til møde om skoleparathed. Mødets formål var at drøfte skoleparathed og komme nærmere en fælles forståelse. De to spor Stærkt Samarbejdes er dels et fokus på trivsel og aktiviteter som understøtter børnenes trivsel på skolen og at indgå i klassefællesskabet. Pædagogisk leder deltager i Ressourcecentermøder på Lundehusskolen. I forbindelse med overgangen til klub arrangeres besøgsdage i de forskellige afdelinger.

De fleste matrikler har FSR pædagoger. Fritidsinstitutionen indgår desuden i et formaliseret samarbejde omkring hvornår børnene kan komme i Klub. Fritidsinstitutionen fortæller at der på tre af matriklerne er en naturlig sammenhæng til klub ift. beliggenheden som opleves at være en fordel for børnene i overgangen.

Begrundelse: Det vurderes ud fra ovenstående observationer og pointer fra den faglige dialog at FI Lundehus har gjort en indsats i arbejdet med sammenhæng og overgange, og det har skabt tydelige spor i praksis.

Anbefaling:

At FI Lundehus drøfter deres indsats med robusthed, og overvejer hvordan der fortsat kan arbejdes med en tidligere indsats indenfor sproglig udvikling og robusthed ift. at sikre børnenes udvikling og trivsel i overgangen og at dette eventuelt drøftes i klyngen.

 

Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske indsats

Indsats:

Vedligeholdelse af indsats

Begrundelse:

Nedenstående er et udpluk af pointer, fra tilsynsdialogen ift. FI Lundehus pædagogiske praksis indenfor nærværende pejlemærke. Der er ikkeforetaget observationer indenfor pejlemærket.

Institutionen fortæller at man anvender LP Modellen som den primære metode på alle matrikler. I forbindelse med metoden anvendes systemer til planlægning af aktiviteter. I forbindelse med at man arbejder med refleksioner over af praksis mellem husene bidrager det til at skabe sammenhørighed om praksis og sikre en løbende progression i det faglige arbejde.

Der er systematik i planlægningen af faglige drøftelser som finder sted i mindre LP-grupper på tværs af matriklerne. Fritidsinstitutionen har vurderet, at dette er den mest effektive arbejdsform ift. at løfte det faglige niveau. Fritidsinstitutionen fortæller at de har truffet et pædagogisk valg ved at bruge tiden til arbejdet i grupperne, og har skabt et fælles sprog i institutionen som gør det lettere at facilitere det pædagogiske arbejde.

I LP-gruppen bliver man præsenteret både for egen og for andres praksis, og der er rum for faglige snakke og hjælp og sparring til udfordringer. I LP-grupperne reflekteres der over hvad der kan tages med til praksis i de forskellige matrikler. LP-møderne afholdes en gang om måneden. Der er 3 grupper med 6-8 deltagere og pædagogisk leder vurderer hvem der deltager i grupperne. Der er praksis for at indhold og beslutninger efterfølgende behandles på husmøder på de enkelte matrikler.

Begrundelse: Det vurderes ud fra ovenstående observationer og pointer fra den faglige dialog at FI Lundehus har gjort en indsats i arbejdet refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis, og det har skabt tydelige spor i praksis ift. fritidsinstitutionens skærpede blik for effekten af beslutninger på børne niveau og hvordan arbejdet kan afspejle sig i den pædagogiske praksis.

Anbefaling:

At FI Lundehus holder fast i indsatserne omkring LP modellen som fælles metode.

 

Hvordan arbejder I med den nye styrkede læreplan?

Opfølgning:

-

Afsluttet:

-